
1 / 1
Skandinavisk gourmet
Vi skal på en rejse gennem Skandinaviens raffinerede og innovative madscene. Menuen består af råvarer fra øverste hylde og elegante teknikker, der kendetegner det skandinaviske køkken.
Menuen:
- Sprød jordskokke-skal med kompot, revet trøffel og lagret ost
- Tatar i sorte og røde nuancer med fermenteret hvidløg, solbær og crunch
- Skindstegt sandart med brændt gulerodspuré og sauce på reduceret creme fraiche og gulerodssaft
- Ristet hø-is med blåbær og imiteret hø
Hvad er inkluderet?
- Fri bar med økologiske vine og bobler, specialøl fra ÅBEN samt alkoholfri alternativer som sparkling tea, alkoholfri øl, hjemmelavede lemonader og vand med/uden brus
- Førsteklasses råvarer og alt det køkkenudstyr, I skal bruge
- Professionel vejledning fra vores dygtige og passionerede undervisere
- En social aften med madlavning, samarbejde og højt humør
- Kaffe/te til desserten samt hjemmebagt surdejsbrød med smør under hele kurset
- Et Timm Vladimirs Køkken forklæde, som du selvfølgelig får med hjem
Praktisk information
- Vi anbefaler, at du kommer ca. 10 minutter før, så du kan lande i ro og mag i vores hyggelige lounge, inden vi går i gang
- I arbejder i teams af to. Ved ulige antal sammensætter vi grupper af tre. Alle laver alle retter
- Husk at oplyse om allergier eller kosthensyn ved tilmelding, så vores kokke kan tilpasse menuen til dig
- Opskrifterne får du med hjem via en QR-kode, så du let kan genskabe retterne derhjemme
- Vi tager forbehold for ændringer i menuen ift. varetilgængelighed
Vær opmærksom på, at kurset først gennemføres ved min. 12 tilmeldte.

Om Timm Vladimirs Køkken
Vi laver det grove – I laver det sjove
De sjoveste fester har det med at slutte i køkkenet – hos os starter de der. Vi guider jer igennem en gastronomisk oplevelse, som ikke kræver andet end nærvær. Med nøje udvalgte råvarer sætter vi rammen for en fælles kulinarisk legeplads. I Timm Vladimirs Køkken er det sjovt at lave mad.
