
1 / 1
Taste of Tokyo Pixi
Velkommen til pixi-udgaven af vores japanske madkursusTaste of Tokyo! Tag med os på en lille rejse gennem Tokyos imponerende madscene, hvor du vil lave andet end sushiruller og nigiri - glæd dig i stedet til at opleveto autentiske streetfood-klassikere fra Japans hovedstad.
Menuen:
- Misosuppe med tofu og togarashi
- Gyoza med spicy dip
Hvad er inkluderet?
- Fri bar med økologiske vine og bobler, specialøl fra ÅBEN samt alkoholfri alternativer som sparkling tea, alkoholfri øl, hjemmelavede lemonader og vand med/uden brus
- Førsteklasses råvarer og alt det køkkenudstyr, I skal bruge
- Professionel vejledning fra vores dygtige og passionerede undervisere
- En social aften med madlavning, samarbejde og højt humør
- Hjemmebagt surdejsbrød med smør under hele kurset
- Et Timm Vladimirs Køkken forklæde, som du selvfølgelig får med hjem
Praktisk information
- Vi anbefaler, at du kommer ca. 10 minutter før, så du kan lande i ro og mag i vores hyggelige lounge, inden vi går i gang
- I arbejder i teams af to. Ved ulige antal sammensætter vi grupper af tre. Alle laver alle retter
- Husk at oplyse om allergier eller kosthensyn ved tilmelding, så vores kokke kan tilpasse menuen til dig
- Opskrifterne får du med hjem via en QR-kode, så du let kan genskabe retterne derhjemme
- Vi tager forbehold for ændringer i menuen ift. varetilgængelighed
Vær opmærksom på, at kurset først gennemføres ved min. 12 tilmeldte.

Om Timm Vladimirs Køkken
Vi laver det grove – I laver det sjove
De sjoveste fester har det med at slutte i køkkenet – hos os starter de der. Vi guider jer igennem en gastronomisk oplevelse, som ikke kræver andet end nærvær. Med nøje udvalgte råvarer sætter vi rammen for en fælles kulinarisk legeplads. I Timm Vladimirs Køkken er det sjovt at lave mad.
